Ved fødsel

Du skal anmelde dit barns fødsel senest 14 dage efter fødslen. Hvis der er en jordemoder med til fødslen, står hun normalt for fødselsanmeldelsen. Ellers skal du selv sørge for at melde fødslen til kirkekontoret eller præsten i morens sogn. Hvis I ønsker fælles forældremyndighed, men ikke er gift, skal faren underskrive en "omsorgs- og ansvarserklæring" senest 14 dage efter fødslen.

Du finder de relevante blanketter på www.personregistrering.dk

Navngivning

Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Det kan ske i forbindelse med dåb, hvor du til dåbssamtalen fortæller præsten, hvad barnet skal hedde. Hvis barnet ikke skal dåbes, eller det skal navngives før dåben, skal du udfylde og sende en blanketten ”Navngivning” (www.personregistrering.dk) til kirkekontoret.

Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født, men da I så så ham/hende, var navnet helt forkert. Eller måske gav det helt sig selv, hvad den lille skal hedde.
Man må ikke kaldt sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for. På Ankestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne. 



Dåb

Ved dåben takker vi Gud for vores barn, og vi beder Gud være med ham eller hende gennem hele livet. Barnet bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse. Barnet får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner og bliver medlem af kirken. 
Dåben foregår som regel som en del af den almindelige gudstjeneste om søndagen. Du kan læse mere om dåbens betydning på Folkekirkens hjemmeside.

Hvis dit barn skal døbes, så ring til kirkekontoret, så finder I sammen et tidspunkt til dåben. Efterfølgende bliver i kontaktet af en af sognepræsterne, hvor I aftaler en tid til dåbssamtalen. Dåbssamtalen er en forberedende samtale om dåben, dens betydning og alt det praktiske som hører til.

Faddere

En fadder er vidne til dåben, og skal støtte op omkring at barnet vokser op med den kristne tro. Før dåben skal der vælges mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt, og ikke være tilsluttet et ikke-kristent trossamfund. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten i forkant af dåben. 
Gudfaren eller gudmoren er den person, der bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne eller forældrene.

Sådan foregår dåben

Foto: Hartmann Schmidt Fotografi

En dåb i Vollsmose kirke er som regel en del af en ordinær søndagsgudstjeneste. I bærer barnet ind ved gudstjenestens begyndelse, og deltager i gudstjenesten sammen med resten af menigheden.
 Når det er blevet tid til selve dåben, går forældrene med barnet og fadderne frem til døbefonten. Børn blandt dåbsgæsterne bliver også opfordret til at komme med op til døbefonten, så de kan se, hvad der sker.
 Præsten starter med at bede en bøn. Den bliver efterfulgt af dåbsbefalingen og beretningen om ”Lad de små børn komme til mig”. Så taler præsten direkte til barnet, og tegner kors for ansigt og bryst.
 Derefter kommer vi til den del, hvor den der bærer barnet skal sige noget. På barnets vegne bliver der givet tilslutning til trosbekendelsen, og til at barnet skal døbes i den kristne tro.

Præsten øser lidt vand på barnets hoved tre gange – for Gud Fader, Søn og Helligånd – og velsigner barnet.

Til sidst holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres forpligtelser som vidner til dåben, om opgaven som ligger i, at fortælle barnet om dåben og oplære det i den kristne tro.

Så fortsætter gudstjenesten. I går som dåbsfamilie ud af kirken sammen med præsten. 
Hvis I har brug for det under gudstjenesten, er der mulighed for at gå ud i et lokale, hvor I kan trøste, skifte ble eller hvad der nu er brug for.

Dåbskjole

Såfremt I skal have jeres barn døbt i Vollsmose kirke og I ikke har en dåbskjole, kan kirken tilbyde jer at låne en. Vi har tre meget flotte dåbskjoler med bånd i forskellige farver at vælge imellem. Dette tilbud gælder sognets beboere og sognebåndsløsere.

Dåb af voksne

Nogle voksne blev ikke døbt som børn, og får senere i livet et ønske om at blive døbt. Andre er opvokset i en anden religion og ønsker at konvertere til kristendom. Andre igen har længe været religiøst søgende og finder til sidst deres ståsted og ønske om dåb i folkekirken. 

Som forberedelse til dåben mødes præsten og den voksne for at tale dåben igennem og aftale den forberedende dåbsundervisning. Der kan være mange grunde til, at man som voksen ønsker at blive døbt, og der er stor forskel på, hvilket kendskab man i forvejen har til kristendom. Derfor aftaler præsten og den voksne karakteren af den forberedende dåbsundervisning ud fra individuelle ønsker og forudsætninger. Kontakt en af sognepræsterne for mere information om dåb af voksne.