Begravelse

Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til alt det.

En kirkelige begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.

Det skal du gøre

I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Læs mere om de praktiske ting, der hører med et dødsfald på Folkekirkens hjemmeside.

Samtale med præsten

Før begravelsen har de pårørende en samtale med præsten, hvor man sammen forbereder begravelsen. Man vælger salmer og aftaler det praktiske. Måske har afdøde selv bestemt, hvordan han/hun gerne vil have det. Måske har de pårørende nogle ønsker. Ellers finder I ud af det sammen. Præsten vil også gerne høre lidt om den afdøde.


Samtalen er også et godt sted at snakke om sorg, frustration, taknemmelighed og alle de andre følelser, der dukker op i forbindelse med et dødsfald. Husk at præsten også er der for at støtte og lytte.

Sådan foregår begravelsen/bisættelsen

Begravelsen/bisættelsen indholder bønner, salmer, tekstlæsning og en tale om den afdøde og om det kristne håb i mødet med døden. 

Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.